Karrierekvinder
De danske kvinder fik stemmeret i 1915. Og siden da er det gået stærkt. Eller er det? Har vi egentlig rykket os ekstremt hurtigt eller latterligt langsomt? Hvorfor sakker Danmark bagud på point, når vi engang var i front? Hvilken betydning har køn, ligestilling og diversitet for det danske arbejdsmarked i dag?
I sæson 1 optrævler Karrierekvinder, hvordan det står til med kvinders muligheder, ambitioner og præstationer anno 2018/2019. Karrierekvinder giver råd, primært til kvinder, om hvad de selv kan gøre, hvis de ønsker at nå til tops.
I sæson 2 er Karrierekvinder kommet til den erkendelse, at det er begrænset, hvad den enkelte kvinde kan gøre alene og at det egentlig også er ret unfair at den byrde skal ligge på individet. Måske hviler ansvaret i højere grad på strukturer, samfund og organisationer? Derfor kaster Karrierekvinder sig over en ny mission. Vi skal ændre på tingenes tilstand – og til det har vi brug for din hjælp!
Sammen skal vi finde ud af, hvordan organisationer og virksomheder kan rykke på ligestillings-agendaen og om vi måske kan få endnu flere overtalt til at gøre noget. Karrierekvinder har spurgt Danmarks mest magtfulde politker, Margrethe Vestager, der i sæson 2s første afsnit hjælper med at definere missionen og giver gode råd til, hvordan projektet skal gribes an.
Vil du støtte Karrierekvinders podcast?
Karrierekvinder er et uafhængigt projekt, drevet af en mission om at fremme ligestilling i Danmark.
Din støtte går til produktionen af Karrierekvinder og hjælper os til at vi fortsat kan producere, hoste og udgive podcasten. 10er fungerer på den måde, at du vælger et valgfrit beløb, der bliver overført til Karrierekvinder for hvert nyt afsnit, der udgives (ca. en gang om måneden).
Som tak får du uendelige mængder god Karrierekvinder-karma og en særlig plads i vores Karrierekvinder-hjerter.